Hjem / Nyheder / 10-12-årige børn savner mentorer

10-12-årige børn savner mentorer

I Frivilligcenter Herlev søger vi flere frivillige mentorer til vores mentorkorps, som støtter børn i 4.-6. klasse. Børnene savner trivsel i forhold til kammerater, skole eller i hjemmet.

Som mentor har du lyst og energi til at engagere dig i en relation til et barn, som har brug for en ekstra voksen-støtte og rollemodel. Du er én, barnet kan lave aktiviteter med, snakke med, evt. få lektiehjælp af eller opsøge fritidsinteresser sammen med.

Møderne kan foregå i frivilligcentrets lokaler og I mødes 2-3 timer ugentligt eller hver 14. dag.

Du mødes med de øvrige mentorer ca. hver 2. måned, hvor I sparrer og udveksler erfaringer med hinanden om opgaven. Både her og løbende i opgaven bruger du også de projektansatte som sparringspartnere og støtte ved behov. Frivilligcentret samarbejder med ressource-lærer fra en lokal skole.

Som mentor:
• evner du at rumme og støtte et barn med vanskeligheder
• forpligter du dig for min. 6 måneder og gerne længere
• er du indforstået med, at vi indhenter en børneattest

Vi tilbyder:
• en både lærerig, givende og meningsfuld opgave
• at du bliver en del af et korps af engagerede mentorer
• deltagelse i kurser gennem Center for frivilligt socialt arbejde

Har du lyst til at blive mentor, så kontakter du centerleder Tina Andersen Messaoudi på Frivilligcenter Herlev enten per mail eller telefon 5325 7865

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.

Dette opslag er lavet for Frivilligcenter Herlev. Frivilligcenter Herlev er et af landets ca. 50 lokale frivilligcentre. Et frivilligcenter er – blandt andet – en slags arbejdsformidling for frivilligt socialt arbejde. Frivilligcentret kender de lokale organisationer og henviser mennesker, der vil tilbyde deres frivillige arbejdskraft, til relevante organisationer og foreninger. Henvend dig gerne til frivilligcentret, hvis du vil vide mere om ovenstående job eller om de øvrige muligheder for at blive frivillig i Herlev.

Se også

Intimkoncert i Herlev Medborgerhus med Ebb & Flow

Ebb & Flow  er  en soulful oplevelse – og fredag den 19. august kan du …