Hjem / Foreningsliv / Musik og sang / Fuld fart frem i kirken om torsdagen

Fuld fart frem i kirken om torsdagen

spirekoret
Spirekoret består af børn fra 0-2 klasse. De øver hver torsdag fra 14.30-15.30.

Hver torsdag er der gang i Præstebro Kirke, når både Spirekoret og Juniorkoret har øvedag.

Præstebro Kirke har fået ny korleder, Regitze Tetzlaff og hun fortæller; “I Præstebro Kirke tilbydes kor til børn i 0-9. klasse. Korene er inddelt i Spirekor og Juniorkor og vi håber at kunne udbygge med et Ungdomskor i løbet af det kommende år. Det er fantastisk at synge sammen og være en del af et fællesskab. Vi syger alt fra kanons og sanglege til flerstemmige korarrangementer, både rytmisk og klassisk. Vi øver hver torsdag og har det rigtig hyggeligt.

Vi har god plads til nye sangere i begge kor og man er meget velkommen til at komme til en prøvetime.

Korleder Regitze Tetzlaff er uddannet cand. mag. i musik og har god erfaring med børne- og ungdomskor.”

Juniorkoret er for børn i 3-8 klasse. De øver torsdage klokken 15.30 - 17.00.
Juniorkoret er for børn i 3-8 klasse. De øver torsdage klokken 15.30 – 17.00.

Præstebro Kirke er stolte af deres Juniorkor, der medvirker ved børnegudstjenester og koncerter. Juniorerne får lov til at synge, men de får også lært opvarmning og et stramt program der har til hensigt at  udvikle stemmerne og blive bedre sangere.

Det er dejligt at synge i kor fordi sang og musik fremmer børns indlæringsevner, men ligeså vigtigt er det, at den giver social kompetence. Børn, der synger i kirkekor, får en fortrolighed med kirken, gudstjenesten og salmerne, som de bærer med sig hele livet igennem.

 

 

Se også

Intimkoncert i Herlev Medborgerhus med Ebb & Flow

Ebb & Flow  er  en soulful oplevelse – og fredag den 19. august kan du …