Hjem / Børn i Herlev / Hjortespringbadet tilbyder Aqua træning for gravide

Hjortespringbadet tilbyder Aqua træning for gravide

Som gravid er det vigtigt, at blive ved med at dyrke motion og bevæge sig – både af hensyn til babyens vækst og sundhed, men også af hensyn til mor og hendes helbred.

Mange oplever færre gener i graviditeten når de dyrker motion samt har lettere ved at komme tilbage i form igen efter fødslen.

aqua gravid Træning i vand har særlige fordele for dig som er gravid:

  • Vandet giver et blidt tryk på hele kroppen og stimulerer dermed venepumpen, og er med til at forebygge og afhjælpe hævelser i ben og bækken.
  • Vandets opdrift gør at det er betydeligt lettere at bevæge sig end det er på land.
  • Træningen er skånsom for leddene i kroppen – men stadig effektiv.
  • Vandets modstand er med til at aktivere de fleste muskler i kroppen
  • Fantastisk element til stabiliserende øvelser, som gravide ofte har brug for, for at undgå bækkensmerter.

Træningen vil have fokus på kredsløbsøvelser, styrke, udspænding og afspænding, og vi vil bruge forskellige redskaber undervejs.

Øvelserne tilpasses den enkelte i forhold til sværhedsgrad så alle kan være med – både dig som har en helt ukompliceret graviditet, og dig som har lidt flere gener og brug for særlige hensyn.

Vi vil gennemgå de forskellige vejrtræknings-teknikker, som du skal bruge ved fødslen/veer, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål i forhold til krop og graviditet.

Underviseren:

Underviseren er uddannet fysioterapeut med speciale i gynækologi, obstetrik og urologi og har mange års erfaring i behandling og undervisning af gravide samt undervisning i bassintræning.

Hvornår og hvordan:

  • Du tilmelder dig holdet i Hjortespringbadet, i de alm. åbningstider (se www.herlev.dk/hjortespringbadet)
  • Det anbefales først at begynde efter 12. graviditetsuge. Holdet kan følges helt frem til termin.
  • Man behøver ikke at kunne svømme for at deltage, men det er en fordel.
  • Vi træner i aktivitetsbassinet hvor vandet er 30 grader varmt vand, bassindybde 120 cm. Nedgang til bassinet er med alm. trappe.
  • 45 minutter vandtræning med efterfølgende 15 min på land/varmt vand til eventuelle spørgsmål mv.
  • Første træningsdag mandag den 22/2 – 2016 kl. 09.15 – 10.15
  • Pris for 8 gange: 1.120,- kr.

Se også

Dagplejen inviterer “Kom og leg”

Herlevs dagplejere og deres børn inviterer familier med børn i alderen 0-3 år til åbent …