Hjem / Nyheder / John Schmidt med band

John Schmidt med band

Kom til en stemningsfuld koncert med sanger og sangskriver John Schmidt og band.

John har gennem årene udsendt otte albums, to EP’er og en julesingle. I oktober 2015 blev det til en EP med engelske sange, der har fået John’s sange udover Danmarks grænser. Han er i gang med at skrive flere engelske sange til et nyt album. Det er blevet til flere Top 40 og Dansktopplaceringer og flere af hans sange bliver spillet flittigt på DR’s P5.

Bagkataloget tæller hits som “Gi Mig Magi”, “Mod Vinden”, “Minder mig om en Sommer”, “Cirkus” og mange flere. Der er elementer af folk, viser, rock og pop i de altid melodiøse sange, der ofte bærer stærke personlige budskaber.

John Schmidt og hans velspillende band tager publikum med storm. I efteråret 2016 udkommer der en DVD indeholdende en koncert på Godset i Kolding (april 2015), hvor der var en fantastisk stemning.

Koncerten foregår i Herlev Medborgerhus søndag den 2. oktober kl. 15-17.
Billetter til 75 kr./stk kan købes på Billetto.

Se også

Intimkoncert i Herlev Medborgerhus med Ebb & Flow

Ebb & Flow  er  en soulful oplevelse – og fredag den 19. august kan du …