Hjem / Sundhed og pleje / Klinik Bettina til din skønhed

Klinik Bettina til din skønhed

Lidt ned af Bøgebakken til venstre ligger et villahus, som alle de andre – og dog. For udenfor står pludselig et reklameskilt – for Bettina, der bor i huset vil nemlig gerne have gæster i den skønhedsklinik hun åbnede i vinteren 2014.Klinik Bettina

Her er hyggeligt. Det er som at træde indenfor i en venindes hus – og når man først lægger sig på briksen inde på et af værelserne og kigger ud på den parklignende have, så slapper man helt af. Her er nydelse og forkælelse!

Bettina, der også underviser på Nordsjællands Kosmetologskole, kan hjælpe dig med alle de udfordringer du måtte have med din hud. Med en baggrund som sygeplejerske i 25 år blev interessen for hudpleje stærkere og stærkere – og til sidst opgav Bettina sygepleje erhvervet for at hjælpe folk med acneproblemer og hygge og forkæle folk der bare trænger til en ansigtsbehandling, få ordnet fødder, intimvoks, lagt makeup eller få en omgang massage.

Hvis man troede at bumser og acne kun var for hormonforstyrrede teenagere, tager man fejl. Her kommer folk i alle aldre med slukørede blikke, fordi de er så frustrerede og trætte af deres acneproblemer. Men efter få behandlinger og hjemmekur nærmest hopper de tidligere acne-plagede jublende ud på Bøgebakken igen, fordi Bettina kan altså et eller andet med sin frugtsyrekur, der får acnen til at forsvinde.

Bettina har gennem hele sit virke både som sygeplejerske og kosmetolog set mange menneskekroppe, hun har oplevet masser af mennesker med store problemer, fordi deres udseende var meget anderledes en normalen – og det er hendes store styrke. Der er næsten ikke noget, hun ikke har set før. Med det i bagagen har hun forståelse for dem, som kommer til behandling hos hende.

4 ud af 10 kvinder renser ikke makeuppen af inden de lægger sig til at sove om aftenen. Det kan give grim hud og andre hudproblemer. Ifølge Bettina vil disse kvinder være godt hjulpet til en pænere hud, bare ved at undgå produkter som virker tilstoppende på huden. De kan selvfølgelig også vælge at komme til Bettina og få en hudanalyse, så de lige præcis ved, hvad deres hud har brug for.

DarphinBettina interesserer sig i det hele taget meget for, hvad vi vælger at putte i ansigtet og på vores hud. Hun sælger selv et mærke, der hedder Darphin, som er uden mineralske olier, uden unødvendige konserveringsmidler og uden hormonforstyrrende stoffer. I stedet er det baseret på planter og essentielle olier – og har den fordel at det trænger længere ned i huden end de fleste andre produkter.

Tilbage til nydelsen. For det er en ganske dejlig ting, at lægge sig til rette på briksen og bare blive forkælet, mens huden bliver analyseret, renset, pealet, får en maske og nogle lækre afsluttede cremer. Nu du er der kan du også vælge at få ordnet fødderne eller rettet brynene eller vokset benene og slutte af med en massage og så lagt en smuk makeup. Åh der er så meget – og hvilken forkælelse skal man vælge.

Har du lyst til selv at prøve, så kan du jo altid slå et smut omkring Bøgebakken til Klinik Bettina. Det er dog nok en god ide lige at aftale en tid med Bettina først, så du ikke går forgæves 🙂

Hvis du skal holde en tøseaften eller polterabend kommer Bettina og hendes briks også gerne ud til dig. I kan aftale individuelt hvad formålet med arrangementet er – skal I alle have ansigtsbehandlinger eller er det kun en, skal I måske nøjes med hunanalyser og anbefalinger til produkter?

http://klinikbettina.dk/